April i forhaven

Her i april tager det ordentligt fart alle steder. Knopperne er enorme på træer og buske. I starten af måneden ser man helt gule eller hvide landområder, dækket af vorterod eller anemoner. Senere er det hele gult af mælkebøtter og knaldgule rapsmarker. Og græsset og alt det andet begynder virkelig at gro. I den lille forhave er der også ordentligt gang i den, og jorden er endelig dækket.

4. april. Påskeliljer, hyacinter og vibeæg. Erantis dominerer stadig med sine fine grønne blade og begyndende frøstande.
4. april. Det kan næsten ikke være finere end nyudsprungne påskeliljer. Men vibeæg er nu nok mine favoritter. De er så fine med de spøjse ternede kronblade og de graciøse hoveder nikkende på spinkle stilke.
7. april. Det ligner sig selv fra for et par dage siden. Men går man tættere på er der alligevel sket lidt.
7. april. Vibeæggene er perfekte lige nu. Her i selskab med en tulipan.
7. april. Påskeliljer og hyacinter. Hyacinterne er ikke de store voldsomme vi kender fra juletiden. Når julehyacinterne kommer ud i haven efter brug har de knap så meget energi i løgene. Men sådan her er de nu altså også fine. Aller nederst til højre anes storkenæbben Jolly Bee.
7. april. Et rodet billede af en primula der har blomstret uafbrudt siden januar, en spøjs brun og gul primula anes til højre. Krokusene har vi næsten glemt allerede, men deres stribede blade står og trækker energi til næste års blomstring. Pæonen i højre hjørne er stadig bare nogle små røde spidser. Og en påskelilje gør sig klar i det andet hjørne.
19. april. Påske- og pinseliljer. Akelejen, pæonen og skorkenæb har virkelige fået fart på.
19. april. Jolly Bee er næsten nået op til erantisserne i løbet af de ca. to uger siden sidste billede. Påskeliljernes gule og vibeæggenes lilla farver passer forbløffende godt sammen.
22. april. Nu kom tulipanerne med. og yderst til højre ses iris, der nu også har taget fart. Erantisbladene står stadig, men de kan ikke mere ses for Jolly Bee. Pæonen har taget fart, og påskeliljerne er ved at være færdige.
22. april. Tulipaner, vibeæg og påskeliljer. Og en langbenet pæon.
30. april. Nu er det især det grønne i venteposition der dominerer. Vibeæggene har alle smidt bladene. De får love at blive stående som de er, for nu udvikler de frø. Om de så når at blive til noget er en anden historie. Tulipaner er her lidt af. De har efterhånden stået en del år. så der er ikke så mange og de er ikke så store mere. Men stadig fine.
30. april. Akelejen har pludselig overhalet dem alle, og står parat til at blomstre i maj. Pæonen har sat fine knopper. Den har stået her 1,5 år. Sidste år overraskede den med en enkelt blomst, og nu er den fyldt med knopper. Den står vist godt her.
30. april. En fin polkaprikket tulipan tæt på. Græsset er ved at være stort, fint og blomstrende. Men det skal altså væk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s