Marts i forhaven

Og så blev det egentlig april før jeg fik gjort det her færdigt. Og nu er det allerede fuldstændig forandret siden tiden i marts hvor det var krokus der var på sit højeste og vintergæk og erantis var på vej retur. Man glemmer så hurtigt hvornår det forskellige kom og hvordan hvordan det så ud. Men marts startede vådt og krokus regnede væk, og så blev det varmt og stauderne begyndte at komme op og se lys. Alt i alt er der ikke så meget der gør væsen ud af sig her i marts, det må primært siges at være forventningens glæde der er det væsentlige, med en masse knopper og skud.

2. marts. Krokus er på sit højeste, selvom den ikke står åben på en gråvejrsdag som i dag. Vintergæk og erantis er så småt ved at være færdige. Fuglene er i gang med at rode i jorden
9. marts. Det har regnet og regnet og krokuserne er regnet helt væk. Vintergæk og erantis er praktisk taget færdige. Men grønt er der da
9. marts. Men midt i al den regngrå tristhed er der da lyspunkter. Her er påskeliljer og hyacint i knop, og skal bare vokse sig lidt til
9. marts. Og vibeæg har også sat knopper. De er nogle af mine yndlings forårsplanter med deres sjove tern og elegante form. I baggrunden har akelejen også fået fart på
17. marts. Nu er det primært forventningens glæde. Der er en smule blomst i de første hyacinter
17. marts. En masse knopper venter i disse hyacinter. Den første primula blomstrer trofast videre, som den har gjort siden januar. De næste primula – til højre for hyacinterne – har endelig sat knop
28. marts. Endelig begynder der at ske noget. Hyacinterne blomstrer og de første påskeliljer er næsten sprunget ud. Men det er især helt nede ved jorden der sker noget lige nu
28. marts. Akelejen er vokset en del, men det er de røde knopper helt nede ved jorden det handler om her. Pæonen har endelig skudt sine spøjse røde spirer op
28. marts. Og her kan man, hvis man ser godt efter, se de første krøllede blade af Jolly Bee, en helt fantastisk storkenæb når vi når sommeren. Den er noget langsommere til at komme frem end de andre storkenæb vi har, og sidste år troede vi den var gået til. Men den har åbenbart brug for en lang vintersøvn, og det er den vel undt, når vi ved hvad den siden kommer til at levere

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s