Vinter i forhaven

Vi har en ret lille forhave, brolagt med både piksten og chaussesten. Egentlig er det en rigtig fin belægning langs huset og vejen, men den må gerne være mere grøn og levende. Derfor er der både anlagt nogle små bede, og sået og plantet nøjsomme planter imellem stenene. Nogle af dem står næsten altid i skygge, mens andre bliver bagt grundigt igennem om sommeren.

Ud mod vejen er et lille bed som jeg synes er lykkedes rigtig godt. Jeg har tænkt at fotografere det igennem vinteren, foråret og forsommeren hvor det forandrer sig mest og dele de spirende billeder her med jer.

Egentlig ville jeg have udgivet det hver måned, men jeg synes der skete for lidt i januar. Der bliver årets to første måneder sat sammen. Det bliver en ordentlig omgang, men man kan glæde sig over de bittesmå forandringer, der til sidst giver foråret her i denne uægte timelapse.

Vinterbed med champost
9. januar. Bedet er vintertrist, men livet er allerede igang. Det hele fik en omgang champost i efteråret. Iriserne til højre har fået lov at stå med visne stænger, de giver godt ly for insekter
Primula, akeleje, storkenæb tiny monster
9. januar. De første lyserøde knopper titter frem hos primulaen nederst til venstre. Andre primulaer har kun fået blade. Øverst har en akeleje beholdt sine blade, det samme gælder storkenæbben tiny monster, der ses både øverst til venstre og nederst til højre. Den har selv delt sig. De visne blade får lov at ligge, både som jordforbedring og som husly til småkryb.
Vintergækker med mere i den dybeste vintermåned. Alligevel er her forårstegn
16. januar. Umiddelbart er der ikke sket det store siden sidst. Men når man kigger nærmere efter der det hele så småt igang.
photo 16-01-2019, 10.42.42
16. januar. Ved nærmere eftersyn er vintergækkerne små småt på vej op. Småbitte grønne spyd med hvide hoveder. Tulipaner er på vej op i forgrunden.
photo 16-01-2019, 10.42.27 (1)
16. januar. Nogle af vintergækkerne skal man helt tæt på for at se. Men vi er jo trods det milde vejr midt i den dybeste vinter.
26. januar. Så kom der endelig frost og sne. En enkelt nat sneede det. Næste morgen var alt så fint, men det var allerede begyndt at tø.
26 januar. Vintergækkerne er ikke kommet særlig langt, men man kan lige fornemme det hvide hoved. På svensk hedder de snödroppar, på engelsk snowdrops. Yndigt og passende. Her stikker de lige hovedet op af sneen.
26. januar. Flere vintergækker i sneen. Man kan tydeligt se at det er tøsne her ligger.
26. januar. Ufortøvet blomstrer den lille tapre primula videre.
9. februar. Der er endelig sket lidt mere. For et par dage siden stod der endelig en lille nakke af en erantis. Jeg fik ikke taget fotos før nu, for det har regnet og regnet. Jeg nåede det lige mens der var et lille solglimt. Et par timer efter stod den på slagregn og storm
9. februar. Endelig kom et par erantis. Champosten bedet fik i efteråret får ikke ligefrem planterne til at dukke hurtigt frem. Men jeg er sikker på det bliver en fordel for dem i løbet af året. Vintergækkerne er blevet højere og med flotte klokker. Hvis jeg tog dem ind ville de springe ud i løbet af en lille time. Men sådan her er de altså også elegante
9. februar. Kigger man nøje efter ser man de karakteristiske grønne blade med den hvide stribe der tilhører krokus.
19. februar. Et par dage med regn, et par dage med sol, så skete der en masse i det lille bed
19. februar. Vintergækker og krokus med regndråber. Så fint
19. februar. Akelejen har skudt nye fine blade, der ses som små rosetter mellem de gamle. Sjovt at den bare om et par måneder er høj og har blomster. Stauder og løg er urtolige
19. februar. Krokus, erantis og vintergækker venter bare på solen før de åbner sig på vid gab. Men jeg synes næsten de er finest når de står sådan her i venteposition
24. februar. Nu er der virkelig gang i vinterblomsterne. Tulipaner og påskeliljer er også godt på vej opad
24. februar. Der er åbenbart kun en primula der har tænkt sig at blomstre. Det har den til gengæld allerede gjort længe. Smukke, stribede krokus. Og en ordentlig tot græs, der skal væk. Den vil med glæde brede sig over det hele, hvis den får lov
24. februar. Et par timer senere åbner krokuserne sig for føste gang her hos os
24. februar. Udsprungne krokus med den imponerende støvdrager
28. februar. Nu kommer vi ikke længere i den officielle vinter, men det er kun hvis man ser strengt på datoen man har kunnet kalde de sidste to uger for vinter. Erantis og vintergæk er så småt ved at takke af, og krokus dominerer i den grad billedet. Ser man nøje efter er andre løgvækster så småt på vej op, og stauderne rører også så småt på sig
28. februar. Krokus i al deres stribede ynde

Det var en ordentlig omgang billeder af et lille bed i januar og februar. Når man ser det her i slutningen af februar glemmer man næsten hvor lidt liv der var i starten af året, og man husker det som om der har været vintergækker i en evighed. Men der sker hele tiden noget, og det er så dejligt at følge med i, men også rart at se tilbage på de noget mere triste januar billeder, og så glæde sig over alt det der peger frem mod foråret. I marts håber jeg på at se vibeæg og påskeliljer tage fart.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s