Brune

Her er Brune. Navnet er nok ikke særlig originalt. Værre bliver det når jeg fortæller at jeg opkaldte ham efter min søsters bamse Brune.

Brune selv er derimod ganske original. Min mor syede ham for mere end 35 år siden. Hun fortalte at vi havde lånt og læst en bog om en masse former, og den havde inspireret hende til at sy Brune. Han er af fløjl og noget andet stof, som jeg ikke ved hvad hedder, men begge dele var noget der var tilovers fra produktionen af vores eget tøj. For brunt fløjl det var jo lige præcis hvad børn gik med dengang.

Så springer vi frem i tiden, til for 3,5 år siden hvor jeg fik nogle fine bøger min ven der er noget nær en mester til at gå i genbrugsforretninger havde fundet. Han kunne huske Arthur bøgerne, og syntes de var så fine, så dem fik jeg der havde små børn. Og vi har også læst dem nærmes forfra og bagfra. Det er virkelig gode bøger for børn i sådan cirka 4-6 års alderen, de gennemgår farver, tal og former på en dejlig 70’er pædagogisk måde.

Og jeg tænkte ikke nærmere over Arthurs forbindelse til Brune. Før en af bøgerne en dag lå åben, og Brune lå smidt i nærheden.

Og så kunne jeg pludselig se det. Arthur måtte jo være den bog min mor var blevet inspireret af! Jeg har vist hende både Brune og Arthur, og jo – ja. Ja vi havde jo lånt de der fine bøger om Arthur og det var jo dem kunne hun så pludselig huske.

Brunes ansigt er blevet anderledes. Mere blødt og rart med en stor, rød mule. Men krop, hale, ben og øre er næsten præcis som i bogen. Hans hale ser lidt mølædt ud. Dens spids blev bidt af at vores gravhund Mille for længe, længe siden, og det lykkedes aldrig at reparere den helt tilfredsstillende.

Se det var bare lige en lille historie om hvordan en bog der fortæller om former blev ophavsmand til en fantastisk gravhundebamse.

I bogen bliver Arthur tegnet med mange forskellige former. Åh nej. Et kvadrat som mave er jo helt forfærdeligt. Men en rektangel. Ta da! Det kan bruges siger, Arthur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s