Kæmpestore isterninger

Kender du tricket med at bruge en muffinform til at lave kæmpe isterninger? Det er såre simpelt, man skal bare lige få ideen. Her har jeg brugt mynte, citron og lime. De flyder op når vandet kommer på, så man kan eventuelt hælde en smule vand på, lade det fryse, og så fylde op med vand. Det har jeg gjort her. Hvis du ikke bruger dem med det samme er det bare at komme dem i en pose eller bøtte når de er frosne, så der ikke er en stor dum muffinform der fylder det hele. De fryser nok lidt sammen, men ikke noget et ordentligt dask ikke kan klare.

Glasklar is?

Jeg læst at for at få helt glasklare isterninger skal man koge vandet op to gange, og lade det køle ned igen. Jeg har ikke prøvet, synes egentlig lidt det er spild af energi. Jeg har engang hørt at en der løber maraton bruger samme mængde energi som det tager at koge seks elkedler vand. Så det ville svare til at løbe lige over 14 km. Ej vel? Desuden har jeg da heller ikke tålmodigheden til at vente…

Ishuse og isgruber

Is har jo før elektriciteten været noget man kun havde adgang til om vinteren. Eller hvad? Ved herregårde finder man ofte noget der ligner en gravhøj. Med en dør. Højen ligger næsten altid i ly af store træer, og har dør mod nord. Det er det gamle ishus. Ikke der hvor man kunne gå hen og få sig en vaffel, men der hvor store isblokke var opbevaret. Andre gange har ishuset været et bygget hus, ishuset ved herregårdsmuseet Gl. Estrup er for eksempel bygget, og i stedet for en dør var der adgang via en lem i taget. Men nogen gange var det slet ikke så fint. Så var ishuset bare et hul i jorden, en isgrube. Den kunne være udformet som en brønd, altså en lang skakt, hvor man havde et specielt hejseværk til at få isen op.

Isen i ishuset

Husene eller gruberne var tæt pakket med is, og der var isolerende materiale som tørv omkring. Selve isen skar man i de kolde vintre lokalt. Med store save fik man lavet store isblokke, måske endda fra slottes egen voldgrav eller slotssø. Præcis som i åbningssangen fra Frost, hvor man ser de store save og tænger. Og hvis der var knap så meget vinter og kulde i Danmark importerede man faktisk is ned fra Norge! Når isen var godt pakket i ishuset, kunne den faktisk holde til hen på sommeren. Isblokke blev bragt ind i herregårdskøkkenets isskab, der fungerede som køleskab. Selve ishuset blev også nogen gange brugt til opbevaring af fersk kød. Man må have fået nogen helt andre associationer til ishus dengang!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s