Solsikke, solsikke kig den anden vej

Helianthus annuus. Solsikke, solros, sunflower, Sonnenblume. Der er vist ingen tvivl om, hvad der har inspireret til navngivningen af denne kæmpe plante. Når man ser en blomstrende solsikkes klart lysende hoved er det næsten som at stirre på solen. Omvendt er de uudsprungne solsikkeknopper vildt optagede af solen, og følger dens gang over himlen dagen igennem.

Solsikke med bi

Etårige eller stauder?

Selv om solsikken er noget jeg forbinder med store marker i østeuropa og Rusland, er det faktisk en amerikaner, og oprindeligt hjemmehørende i Nordamerika. Den vi kender bedst er den etårige, men der er også staudevarianter. Blandt andet jordskokken, som vil komme igen og igen. Men det er altså ikke noget problem hvis man ikke har noget imod at holde sit bed på det samme sted. Min har har haft sit jordskokbed ihvertfald 10 år på det samme sted. Han vælger hvert år de pæneste jordskokker ud og gemmer dem som læggeskokker, og har efterhånden et rigtigt godt bed med rigtig fine rødder.

De høje i baggrunden er jordskokker. Foran ses asparges

Fugle spiser, fugle sår

Mine små solsikker her er faktisk rester af vinterfodringen. Jeg foretrækker at fodre med rene solsikker, så der ikke kommer en masse mystiske og allergifremkaldende invasive  planter under foderstedet. Men solsikkerne er velkomne, og de titter frem de mest uventede steder. Planten her med de mange, mange hoveder er ekstra fin. Normalt har de kultiverede arter man dyrker for frøenes skyld kun ét stort hoved. Til gengæld bliver de enormt høje. 2 m er ikke udsædvanligt, mon det ikke også er grunden til at den er lidt af en favorit blandt børn? Og jeg tror næsten jeg til næste år skal så nogle af de små fine havearter der findes så mange af. For sikke en solskinsbuket man kan lave.

Solsikke med mange små hoveder. Den står lige under hvor foderautomaten hænger om vinteren

Solsikkens spiralmønster

Man kan blive næsten svimmel når man ser en solsikke lige ind i øjet. Den har det mest utrolige spiralmønster. Og det bliver ikke mindre svimlende når man lærer at der er avanceret matematik bag. Det er Fibonacci tal, og jeg forstår det simpelthen ikke. Men det gør solsikken, og helt af sig selv. Et stort solsikkehoved er forøvrigt ikke kun en blomst, men en hel masse små omgivet at de store gule blade. Hver lille blomst bliver til et solsikkefrø, og spiralpakningen er den mest effektive måde at få plads til så mange som muligt.

Solsikkens spiralmønster kan forklares via indviklede matematiske modeller. Pyha. Det er lige til at få hovedpine af. Og solsikken former sig helt af sig selv ud fra et lille frø

Ligeså gammel som jættestuerne

Som kulturplante har den lange rødder. Der er fundet spor af, at den allerede blev dyrket 2600 år før år 0 i Mexico. Herhjemme havde vi på det tidspunkt travlt med at være stenalderfolk der byggede jættestuer og dyrkede de små marker ryddet ud af urskoven. Da europæerne kom til Amerika så de hurtigt potentialet, og allerede i 1510 blev de første frø bragt tilbage over Atlanten. Kunstnere ser også positivt på den smækgule plante. Mest kendt er nog van Goghs solsikker i krukke fra 1880’erne.

Solsikke, solsikke kig den anden vej

… mens jeg tar en pære fra vor nabos pæretræ! Sangen de fleste af os har skrålet med høje børnestemmer er forøvrigt skrevet af Halfdan Rasmussen.

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s