Jeg er så heldig at bo lige ud til en hel række 100 år gamle lindetræer. At se deres lysegrønne blade mod en dybblå himmel, mens jeg holder udkig efter de første svaler, er virkelig en forårsglæde. Siden springer de små cremefarvede duske af blomster ud. Hvis man ikke lige har lagt mærke til det, mærker man pludselig en lille fin duft, og hører hvordan det summer af tusindvis af insekter. Den klistrede honningdug gør, at det ikke lige er ideelt at parkere under lindene.

Jeg har længe haft lysten til at få mig en blog. Hvad den præcis kommer til at handle om, er jeg ikke helt afklaret med. Men det bliver nok noget om anlæggelsen af en frodig byhave, og et kulturhistorisk syn på verden.